Sådan omregner du frekvens

Frekvens beskriver, hvor mange gange en gentagen hændelse finder sted i løbet af et bestemt tidsrum. Det kan for eksempel være svingninger, bølger eller gentagne signaler. Den grundlæggende enhed er hertz, forkortet Hz. Én hertz svarer til én gentagelse pr. sekund. En frekvens på 10 Hz betyder derfor, at hændelsen gentager sig 10 gange på et sekund.

Enheder for frekvens

Frekvens angives ofte i hertz eller i større enheder, når tallet ellers ville blive langt. Præfikserne følger det metriske system: kilohertz (kHz) er 1.000 Hz, megahertz (MHz) er 1.000.000 Hz, og gigahertz (GHz) er 1.000.000.000 Hz. Enheden fortæller ikke i sig selv, hvilken type signal der er tale om; den angiver alene gentagelser pr. sekund.

Frekvens må ikke forveksles med periode. Perioden er den tid, én gentagelse varer. Hvis perioden måles i sekunder, er frekvensen dens omvendte værdi: frekvens = 1 divideret med perioden. Omvendt er perioden 1 divideret med frekvensen. Det gælder for regelmæssige gentagelser, hvor intervallet mellem dem er konstant.

Sådan omregner du frekvens trin for trin

1. Find ud af, hvilken enhed tallet står i. Notér både værdien og enheden, for eksempel Hz, kHz, MHz eller GHz.

2. Vælg den enhed, du vil ende med. Sammenlign enhedernes størrelser. En større enhed rummer flere hertz end en mindre.

3. Brug forholdet mellem enhederne. Når du går fra en større enhed til en mindre, ganger du med 1.000 for hvert trin mellem Hz, kHz, MHz og GHz. Når du går fra en mindre enhed til en større, dividerer du med 1.000 for hvert trin.

4. Kontrollér resultatet. Ved omregning til en mindre enhed skal tallet blive større; ved omregning til en større enhed skal det blive mindre. Skriv den nye enhed tydeligt efter tallet.

Som eksempel svarer 3 kHz til 3 × 1.000 Hz, altså 3.000 Hz. Går du den anden vej, dividerer du 3.000 Hz med 1.000 og får 3 kHz. Ved flere trin gentages samme fremgangsmåde: 2 MHz svarer til 2.000 kHz, fordi megahertz er 1.000 gange større end kilohertz.

Hvor frekvens bruges

Frekvens indgår i mange tekniske og naturvidenskabelige sammenhænge. Den bruges til at beskrive lydens tonehøjde, elektriske vekselstrømme, radiosignaler og gentagne bevægelser. I lyd angives frekvens ofte i hertz, mens radiosystemer kan bruge kHz, MHz eller GHz afhængigt af signalets område. I målinger er det vigtigt at læse enheden korrekt, så tal fra forskellige kilder kan sammenlignes uden at blande Hz og dens større multipla sammen.

En omregning ændrer kun måden, frekvensen skrives på; den fysiske gentagelse er den samme. Ved beregninger bør du derfor holde styr på både enheden og størrelsesforholdet. Hvis en periode i stedet er opgivet, skal den først vendes om for at finde frekvensen, og resultatet skal angives i hertz, når perioden er målt i sekunder.