Sådan omregner du romertal til tal
Romertal er et talsystem, hvor bogstaver står for bestemte værdier. Systemet blev brugt i det gamle Rom og ses stadig blandt andet på urskiver, i kapitelnumre og i betegnelser for regenter. I modsætning til det positionssystem, der bruges til almindelige tal, afhænger et romertals værdi ikke af en ciffers placering i enheder, tiere og hundreder. Værdierne læses i stedet ud fra symbolerne og deres rækkefølge.
Symboler og grundregler
De grundlæggende symboler er I for 1, V for 5, X for 10, L for 50, C for 100, D for 500 og M for 1000. Når et symbol står efter et symbol med samme eller større værdi, lægges værdien som regel til. Derfor er VI lig med 5 plus 1, altså 6, og XII er 10 plus 1 plus 1, altså 12.
Et mindre symbol foran et større symbol trækkes normalt fra. IV betyder således 5 minus 1, altså 4, mens IX betyder 10 minus 1, altså 9. De almindelige subtraktionspar er IV og IX, XL og XC samt CD og CM. De viser henholdsvis 4, 9, 40, 90, 400 og 900. Andre kombinationer læses ved at følge symbolerne i rækkefølge og bruge addition, når der ikke er tale om et af disse fratrækningspar.
Sådan omregner du et romertal trin for trin
- Læs symbolerne fra venstre mod højre. Find værdien af hvert bogstav, og læg mærke til, om et mindre symbol står umiddelbart foran et større.
- Find fratrækningsparrene. Når et af de almindelige par står sammen, regnes det som forskellen mellem symbolernes værdier. I XL er det for eksempel 50 minus 10, hvilket giver 40.
- Læg de øvrige værdier sammen. Behandl hvert symbol eller par én gang, og saml derefter resultaterne.
- Kontrollér rækkefølgen. Et korrekt formet romertal følger normalt faldende værdier, bortset fra de anerkendte fratrækningspar. Gentagne symboler og usædvanlige kombinationer kan derfor pege på, at tallet er skrevet forkert.
Som eksempel kan XIV deles i X og IV. X har værdien 10, og IV har værdien 4. Summen er derfor 14. For MCMXLIV opdeles tallet i M, CM, XL og IV: 1000 plus 900 plus 40 plus 4 giver 1944.
Hvor romertal bruges
Romertal optræder ofte som en stilistisk eller overskuelig nummerering snarere end som en praktisk måde at regne på. De kan markere kapitler, afsnit, årstal på bygninger eller dele af en navnerække. På nogle urskiver bruges de også til at angive timer. I sådanne sammenhænge er det nyttigt at kunne genkende symbolerne og skelne mellem addition og fratrækning.
Der findes variationer i historisk brug og i den måde, tal sættes på forskellige genstande. Ved almindelig læsning er det derfor bedst at begynde med symbolernes kendte værdier og de gængse regler, mens en særlig historisk indskrift kan kræve, at dens sammenhæng også tages med i vurderingen.